Valget står lige for døren og vores venner ovre på dagpengreregler.dk har lagt en liste op over valgtests for folketingsvalget 2015. Så nu er der ikke nogen undskyldning for ikke at vide hvad de forskellige partier står for!
Regnskabsprogrammer, hvad skal jeg vælge?
Der findes efterhånden en lang række forskelige regnskabsprogrammer, hvoraf langt de fleste kan nogenlunde de samme ting. Der hvor forskellen ligger er hvordan bogføringssystemerne gør det. Altså hvordan det ser ud i praksis når man som bruger sidder og bogfører.
Nogle har stort kendskab til regnskab og kan godt lide at arbejde i et system, som bruger de fagmæssige termer, som debet, kredit, momskoder m.m. Andre kan bedre lide at arbejde i et regnskabsprogram som har en mere simpel brugerflade. Det kan naturligvis være besværligt at fine ud af hvad man selv skal vælge, men ved at søge på regnskabsprogram på google, vil man få en del gode bud på hvad markedet kan tilbyde.
Ofte kan det betale sig lige at prøve 2-3 forskellige programmer ud og se om det er noget “der bider på dig”. Prisen kan naturligvis også have noget at skulle have sagt. Da du kan få regnskabsprogrammer som nærmest er gratis, til noget dyrere programmer med høje månedlige abonnementer.
Generelt kan man sige at de mange forskellige regnskabsprogrammer har det tilfældes, at de tilbyder en service som man så betaler et månedligt abonnement for at benytte. Naturligvis kan prisen have betydning for dig, men det er også vigtigt at det er et program du føler dig hjemme i og som du nemt og hurtigt kan bogføre i.
Du har hurtigt mistet dine penge hvis du skal bruge hele dagen på at bogføre i et billigt, men dårligt program. Det gælder om at bruge sine kompetancer der hvor man får mest ud af det.
Se f.eks.
e-moms kan du få fra 99kr om måneden
web-regnskab kan du få til 49kr om måneden
Letmoms kan du få til 549kr engangsbeløb
Moms på rejser
Der er sikkert ikke mange der kan huske at rejser og ferier før 1. januar 2011 var billigere end i dag?
Fra denne dato blev der nemlig pålagt moms på alle rejseselskaber. Aftalen var en del af den tidligere regerings skattereform tilbage 2009. Men selvom rejserne nok var billigere, så var det ikke sådan at rejser fra den ene dag til anden steg med 25 %.
Reformen gik ud på, at momsen blev tillagt rejsearrangørens fortjeneste, så i praksis har det betydet en lille stigning for forventelig 5 % eller deromkring.
Men den gik nu begge veje – arrangørerne slap samtidig for at betale lønsumsafgift samt fuld fradragsret for den del af omkostninger, der kan henføres til administration, IT-udstyr, husleje, markedsføring og lignende.
Så den egenlige prisstigning burde lande på omkring 2 % selvom hele rejsebranchen på daværende tidspunkt slog det stort op, at folk skulle skynde sig at købe rejsen og spare momsen – Et reklame udtryk som ikke helt stemte overens med virkeligheden.
Det betød også, at der kom moms på de mere specifikke rejser som jagtrejser og fiskerejser.
Hvor meget reformen for 2009 betød for dig og mig i kroner og øre, når vi køber rejser, er svært at sætte et præcist tal på.
Momsindberetning
Moms er en omsætningsafgift mellem virksomheden og forbrugeren, som forbrugeren betaler til staten, og altså ikke virksomheden. Virksomheden opkræver 25% på langt de fleste varer, og denne moms, tilbagebetaler virksomheden til staten.
Derfor skal virksomhederne hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år, indberette sin moms på Skats tast selv service. Hvornår man som virksomhed skal betale moms, afgøres som oftest af hvor stor en virksomhed der er tale om. Som tommelfingerregel siger man at jo større omsætning desto oftere skal du momsindberette, således at der ikke kommer alt for store udeståender med Skat.
Man har altid en frist på at betale momsen, men man skal huske at få betalt til tiden, ellers kan man resikere at man skal til at betale gebyrer. I de sidste par år har der været helt exceptionelle forhold, der har gjort at skat tillod en senere momsindberetning end normalt. Simpelthen fordi at krisen havde påvirkset så mange virksomheder, at de ikke kunne betale momsen.
Hvis du vil vide mere om rettidig indbetaling af moms og se årets datoer for momsindberetning, kan du finde det herunder.
Kontorfælleskab
En af de første udfordringer man kommer til når man starter ud som iværksætter er, om man skal sidde derhjemme og arbejde, eller finde et kontorfælleskab ude i byen.
Problemet er ofte at det at have kontor i hjemmet, og ikke give det nødvendige encitament for at arbejde. Det kræver en hel del diciplin at stå op hver morgen og passe sit arbejde, når man kun har 5 meter til sin arbejdsplads. Der kan naturligvis spares nogle penge, så på den måde kan man sige at det er en god måde at komme igang på, hvor man samtidig holder sine udgifter på et lavt niveau.
Når man så begynder at få råd til lidt mere, og man er begyndt at blive træt af at sidde alene kan man overveje et kontorfælleskab. Fordelene er mange. Her indgår man i et socialt fælleskab, og har mulighed for at lave sparing og drøfte sin virksomhed med andre iværksættere. Ofte laves der events for dem der f.eks. gør brug af kontorudlejning i København, så man kan få indput man måske ellers ikke ville have fået. Men vigtigst af alt er nok at man på denne måde får følelsen af at “stå op til noget”.
Det er også med til at adskille hjem og arbejde, således at man føler man holder fri når man er hjemme. Desuden er der ofte mulighed for at låne et mødelokale på kontoret, således at man kan holde ordentlige møder med sine kunder.
Der findes mange kontorfælleskaber rungt omkring i landet, herunde nogle som er støttet af kommunerne, de såkaldte væksthuse. Her kan du f.eks. finde et kontorfællekab i København
Opstart af ApS
Ved at registrere dig på www.webreg.dk opretter du dit ApS. Når du har oprettet dit anpartsselskab, skal du have et cvr-nr. , og herefter skal du momsregistrere dit selskab.
Der skal betales et registreringsgebyr
Hvis du ønsker at starte et ApS, skal du indbetale 80.000 kr. på en bankkonto som indskudskapital. Pengene frigives, når ApS’et er oprettet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregistreringer lægges ud på www.virk.dk og cvr Selskabet skal lave et stiftelsesdokument, med selskabets vedtægter og bestemmelser, f.eks. selskabets navn, hjemsted, selskabets formål, anpartskapitalens størrelse, selskabsledelse.
Du eller flere stiftere kan oprette et anpartsselskab. Anpartskapital skal tegnes af en eller flere af stifterne. Der skal være en Anpartshaveroverenskomst, som fastlægger indbyrdes rettigheder og pligter i relation til anpartshavernes anparter. Et anpartsselskab skal have en tegningsregel registreret, som benyttes hvis bestyrelse og/eller direktion vil indgå en aftale på selskabets vegne, f.eks. optage lån i banken, købe fast ejendom eller indgå kontrakter.
Kun bestyrelse og direktion må tillægges tegningsret. Hvis der i anpartsselskabet kun er en direktør/direktion, er legal tegningsregel: ”Selskabet tegnes af en direktør alene”.
Der skal laves momsregnskab for dit ApS
Det er derfor også vigtigt med et godt regnskabsprogram, som passer til dine behov, så du kan komme igang på en god og effektiv måde.
Dansk moms
Overstiger din omsætning 50.000 kroner om året, skal din virksomhed momsregistreres. Det vil sige, at så snart du regner med at overstige de 50.000 kroner i omsætning, skal du lade dig momsregistrere. Dette kan gøres over internettet. Så længe du har en omsætning på under 50.000 kroner, behøver du ikke momsregistreres, og du kan sælge dine varer/ydelser uden at skulle tænke på moms.
Hvis du er momsregistreret, skal du operere med indgående moms (købsmoms) og udgående moms (salgsmoms). Der skal føres et momsregnskab over disse evt i et regnskabsprogram. Dette skal indberettes til SKAT, hvilket kan ske kvartalsvis, halvårligt eller årligt alt afhængigt af virksomhedens omsætning.
Momssatsen i Danmark er 25 % og har været det siden 1992. Det vil med andre ord sige, at hvis du sælger en vare til 1.000 kroner, så er prisen eksklusiv moms stadigvæk 1.000 kroner. Kundens pris vil så være 1.250 kroner, da der tillægges 25% i moms (1.000 kroner * 1,25). De ekstra 250 kroner skal indbetales til SKAT inden for de ovennævnte frister, og hvis dette ikke overholdes, kan det afstedkomme en bøde. Hvis du omvendt køber en vare/ydelse af en leverandør, er der jo også moms herpå. Det er indgående moms for din virksomhed og kan trækkes fra i momsregnskabet. Hvis du køber en vare/ydelse til 500 kroner, vil din købsmoms være 100 kroner (500 kroner * 0,2).
Momsregnskab
Hvis du har en virksomhed, der omsætter for mere end 50.000 kroner om året, skal den momsregistreres. Alle momsregistrerede virksomheder skal føre momsregnskab. Det vil med andre ord sige, at der skal føres et regnskab over køb og salg af varer/ydelser, således du kan opgøre den moms, der skal betales til SKAT. Momsregnskabet skal desuden føres korrekt, da SKAT skal have muligheden for tjekke efter, om dine udregninger er korrekte.
Af denne grund skal du i det almindelige momsregnskab som minimum oprette en række konti:
- Konto for købsmoms; også kaldet den indgående moms
- Konto for salgsmoms; også kaldet den udgående moms
Hvis du køber varer/ydelser fra udlandet, skal du desuden oprette en konto for moms af varekøb og andet fra udlandet. Hvis du endvidere eksporterer til udlandet, skal du lave separate kontoer for eksport til EU-lande og lande uden for EU. Du skal tilmed lave en konto for afregning med SKAT.
Det er vigtigt, at du opbevarer dit momsregnskab i fem år efter udgangen af det forrige regnskabsår, da SKAT til hver tid i denne periode kan kræve, at du fremviser et regnskab over din moms. Til dette kan du med fordel benytte en af de mange regnskabsprogrammer der findes der ude.
Momsregnskabet skal bogføres i det almindelige forretningsregnskab, og det skal som regel (afhængigt af størrelsen på virksomheden) afsluttes hvert kvartal og indberettes til skat.
Børsnotering
Ved en børsnotering bliver værdipapirerne optaget på en fondsbørs. Her er de tilgængelige for handel og kursændringer. En børsnotering vil frigøre en masse kapital til et firma, men det er samtidig en aktion, som kræver en stor en stor kapital hos firmaet.
Når man vælger at foretage en børsnotering, stiller det store krav til firmaets ejere og ledelse. Især kommunikationen med potentielle købere og medier kræver meget fokus. Ved en børsnotering skal man sælge sin virksomhed. Man skal forsøge at forklare, hvorfor investorerne netop skal satse på denne virksomhed. Planerne og visionerne for fremtiden skal fremlægges, og her er det vigtigt at fortælle den sande historie. En overdrivelse af fremtidsudsigterne kan resultere i en nedjustering senere.
Det er en ret dyr fornøjelse at opnå en børsnotering, så man skal være sikker på at økonomien kan klare det. Omkostningerne er store, fordi advokater og revisorer skal tjekke virksomheden igennem, inden børsnoteringen kan blive en realitet. Desuden stilles der lovmæssige krav om mindst 15 millioner kr. i aktiekapital samt en vurderet salgsprisen af virksomheden, som skal være over 8,5 millioner kr. Derudover er der krav om, hvor stor spredningen af aktierne skal være. Spredningens omfang bliver konkret vurderet ved hver enkelt sag.
Man er naturligvis også regnskabspligtigt og skal indberette alt ektraordinært til fondsbørsen. Det er desuden et krav at man gemmer dokumentation og regnskaber i fem år. Med de sidste par års mange oversvømmelser, kan man med fordel søge at opbevare sine forretningskritiske data digitalt. F.eks. via det regnskabsprogram firmaet benytter.
Korrekt Fakturering
Når man er selvstændig, er det ekstremt vigtigt, at kunne sende en faktura korrekt. Fakturaerne skal ud til kunderne, før pengene kan komme ind. Medmindre du sælger dine varer kontant, fungerer fakturaen som en regning til kunden. Det er klogt at fakturere så ofte som muligt. Den perfekte løsning ville være at fakturere umiddelbart efter, at opgaven er løst. På den måde sikrer man, at man ikke glemmer, hvor mange timer arbejdet tog og hvilke materialer, der blev brugt.
En god måde at holde styr på fakturaerne, er ved at benytte et regnskabsprogram. Computerens regneark kan benyttes, men det kræver en del flair for IT. En nemmere løsning er at anvende et online regnskab. De kan findes mange steder på nettet. De fleste online regnskabsprogrammer tilbyder en gratis prøveperiode. På den måde kan man prøve en række regnskabsprogrammer og sikre sig, at man vælger det helt rigtige online regnskab.
En faktura kan se ud på mange forskellige måder. Der er dog en række oplysninger, som den altid skal indeholde. Det gælder:
- Fakturadato (Samt leveringsdato hvis det ikke er samme dag)
- Fakturanummer
- CVR-nummer
- Navn og adresse på både køber og sælger.
- Mængden af ydelser eller varer.
- Momsoplysninger