Opstart af ApS

Ved at registrere dig på www.webreg.dk opretter du dit ApS. Når du har oprettet dit anpartsselskab, skal du have et cvr-nr. , og herefter skal du momsregistrere dit selskab.
[wp_ad_camp_1]
Der skal betales et registreringsgebyr
Hvis du ønsker at starte et ApS, skal du indbetale 80.000 kr. på en bankkonto som indskudskapital. Pengene frigives, når ApS’et er oprettet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregistreringer lægges ud på www.virk.dk og cvr Selskabet skal lave et stiftelsesdokument, med selskabets vedtægter og bestemmelser, f.eks. selskabets navn, hjemsted, selskabets formål, anpartskapitalens størrelse, selskabsledelse.

Du eller flere stiftere kan oprette et anpartsselskab. Anpartskapital skal tegnes af en eller flere af stifterne. Der skal være en Anpartshaveroverenskomst, som fastlægger indbyrdes rettigheder og pligter i relation til anpartshavernes anparter. Et anpartsselskab skal have en tegningsregel registreret, som benyttes hvis bestyrelse og/eller direktion vil indgå en aftale på selskabets vegne, f.eks. optage lån i banken, købe fast ejendom eller indgå kontrakter.

Kun bestyrelse og direktion må tillægges tegningsret. Hvis der i anpartsselskabet kun er en direktør/direktion, er legal tegningsregel: ”Selskabet tegnes af en direktør alene”.

Der skal laves momsregnskab for dit ApS
Det er derfor også vigtigt med et godt regnskabsprogram, som passer til dine behov, så du kan komme igang på en god og effektiv måde.

Dansk moms

Overstiger din omsætning 50.000 kroner om året, skal din virksomhed momsregistreres. Det vil sige, at så snart du regner med at overstige de 50.000 kroner i omsætning, skal du lade dig momsregistrere. Dette kan gøres over internettet. Så længe du har en omsætning på under 50.000 kroner, behøver du ikke momsregistreres, og du kan sælge dine varer/ydelser uden at skulle tænke på moms.
[wp_ad_camp_1]
Hvis du er momsregistreret, skal du operere med indgående moms (købsmoms) og udgående moms (salgsmoms). Der skal føres et momsregnskab over disse evt i et regnskabsprogram. Dette skal indberettes til SKAT, hvilket kan ske kvartalsvis, halvårligt eller årligt alt afhængigt af virksomhedens omsætning.

Momssatsen i Danmark er 25 % og har været det siden 1992. Det vil med andre ord sige, at hvis du sælger en vare til 1.000 kroner, så er prisen eksklusiv moms stadigvæk 1.000 kroner. Kundens pris vil så være 1.250 kroner, da der tillægges 25% i moms (1.000 kroner * 1,25). De ekstra 250 kroner skal indbetales til SKAT inden for de ovennævnte frister, og hvis dette ikke overholdes, kan det afstedkomme en bøde. Hvis du omvendt køber en vare/ydelse af en leverandør, er der jo også moms herpå. Det er indgående moms for din virksomhed og kan trækkes fra i momsregnskabet. Hvis du køber en vare/ydelse til 500 kroner, vil din købsmoms være 100 kroner (500 kroner * 0,2).

Momsregnskab

Hvis du har en virksomhed, der omsætter for mere end 50.000 kroner om året, skal den momsregistreres. Alle momsregistrerede virksomheder skal føre momsregnskab. Det vil med andre ord sige, at der skal føres et regnskab over køb og salg af varer/ydelser, således du kan opgøre den moms, der skal betales til SKAT. Momsregnskabet skal desuden føres korrekt, da SKAT skal have muligheden for tjekke efter, om dine udregninger er korrekte.
[wp_ad_camp_1]
Af denne grund skal du i det almindelige momsregnskab som minimum oprette en række konti:

  • Konto for købsmoms; også kaldet den indgående moms
  • Konto for salgsmoms; også kaldet den udgående moms

Hvis du køber varer/ydelser fra udlandet, skal du desuden oprette en konto for moms af varekøb og andet fra udlandet. Hvis du endvidere eksporterer til udlandet, skal du lave separate kontoer for eksport til EU-lande og lande uden for EU. Du skal tilmed lave en konto for afregning med SKAT.

Det er vigtigt, at du opbevarer dit momsregnskab i fem år efter udgangen af det forrige regnskabsår, da SKAT til hver tid i denne periode kan kræve, at du fremviser et regnskab over din moms. Til dette kan du med fordel benytte en af de mange regnskabsprogrammer der findes der ude.

Momsregnskabet skal bogføres i det almindelige forretningsregnskab, og det skal som regel (afhængigt af størrelsen på virksomheden) afsluttes hvert kvartal og indberettes til skat.