Når du spiller på casinoer eller online derhjemme, er skat nok ikke det første, du tænker på. Men det bør det måske være – du kan i hvert fald risikere at skulle give en andel af en potentiel gevinst til skattefar, hvis du ikke er opmærksom på de gældende skatteregler og -bestemmelser herfor. Gambling har i mange år været lidt af en gråzone ift. beskatning og håndhævelsen heraf, men hæng på og få en indsigt i, hvad der gælder, når du spiller om penge, og hvordan du kan sikre, at du ikke bliver flået i skat, hvis du skulle være så heldig at vinde.
Gambling i Danmark eller udlandet?
Lad os starte med at slå én ting fast. Så længe du slår dine folder på et dansk casino (altså med licens til at udbyde spil og hasard i Danmark) skal du som det klare udgangspunkt ikke betale skat, idet dette håndteres af udbyderen. Det er således oplagt at spille på et casino, der har licens fra Spillemyndigheden, hvis du vil slippe for bekymringer om en potentiel skatteregning. Her er der nemlig ingen kvaler, uanset om du spiller poker, oddset eller blackjack, og uanset om du spiller på et fysisk casino eller et online.
Er du omvendt på ferie eller i udlandet af en anden grund, skal du være opmærksom på, at en potentiel gevinst kan blive beskattet, når du laver din selvangivelse. Det afhænger af, hvilket land du befinder dig i, hvilke skatteaftaler Danmark har med det pågældende land, spillet og en række andre omstændigheder. Det kan du læse mere om på SKAT.dk eller her.
Slip billigst i skat
Man skal naturligvis ikke snyde SKAT, men det er også dumt at snyde sig selv. Der nemlig ingen, der takker dig, hvis du betaler én krone mere i skat, end hvad der fremgår af loven, så det kan være en god forretning at sætte sig ind i skattelovgivningen, så du ikke ender med en dyrere regning, end hvad der er nødvendigt.
Når vi snakker casinohjelpen og væddemål generelt, er det altovervejende råd altså at spille på et casino med dansk licens, men det er også muligt at gøre andre ting, der sikrer, at du overholder loven, samtidig med at du varetager egne interesser. Der er nemlig nogle spil, hvor der gælder en smule andre regler end andre, hvorfor det kan være værd at læse op på disse, inden du bruger alle dine lommepenge.
Endvidere kan det være en god idé, hvis du spiller ofte og for større beløb, at taste din forventede gevinst ind på din selvangivelse i starten af året. På denne måde bliver indtægten løbende beskattet, så du ikke sidst på året skal smadre sparegrisen for at forblive gode venner med SKAT. Viser det sig i slutningen af året, at du ikke var så heldig, som du havde håbet, er det ikke værre, end at du blot nedjusterer beløbet, og så betaler du naturligvis kun skat af det beløb, du rent faktisk har vundet.