Multiplikatoreffekten – forsvarsudgifter BNP og jobs

Når politikerne i Folketinget og NATO-landene beslutter at øge forsvarsbudgettet, er det ikke kun militærets kapacitet, der ændres. Pengene flyder ud i økonomien, og effekten breder sig som ringe i vandet.

Dette fænomen kaldes multiplikatoreffekten, og det er en af nationaløkonomiens mest centrale mekanismer for at forstå, hvordan offentlige udgifter omsættes til vækst i bruttonationalproduktet (BNP) og beskæftigelse. I denne artikel gennemgår vi begrebet i dybden, forklarer den underliggende økonomiske teori og ser nærmere på de empiriske resultater fra både danske og internationale studier.

Hvad er multiplikatoreffekten?

Multiplikatoreffekten beskriver, hvordan en initial ændring i de samlede udgifter – typisk offentligt forbrug eller investeringer – fører til en større ændring i det samlede BNP, end den oprindelige udgift skulle tilsige. Princippet blev formuleret af den britiske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne og er siden blevet en hjørnesten i moderne makroøkonomi.

Den grundlæggende intuition er enkel: Når staten bruger én krone på eksempelvis indkøb af militært udstyr, modtages denne krone af en leverandør. Leverandøren bruger en del af kronen på løn til ansatte, materialer og underleverandører. De ansatte bruger igen en del af deres løn på forbrug i økonomien, og sådan fortsætter pengene med at cirkulere i flere runder.

Den matematiske udledning

Den simple multiplikator beregnes som:

k = 1 / (1 – MPC)

hvor k er multiplikatoren og MPC er den marginale forbrugstilbøjelighed – altså den andel af en ekstra indkomstkrone, som forbrugerne bruger på indenlandsk forbrug. Hvis MPC er 0,6, bliver multiplikatoren 1 / (1 – 0,6) = 2,5. Det betyder, at én krones offentlig udgift teoretisk genererer 2,50 kr. i samlet BNP-vækst.

I praksis er multiplikatoren mindre, fordi en del af forbruget lækker ud af det indenlandske kredsløb til import, opsparing og skat. Derfor opererer økonomer ofte med en udvidet formel:

k = 1 / (1 – MPC × (1 – t) + m)

hvor t er den marginale skattesats og m er den marginale importtilbøjelighed.

Forsvarsudgifter som finanspolitisk værktøj

Forsvarsudgifter er en særlig kategori af offentligt forbrug, og deres multiplikatoreffekt har været intenst studeret – ikke mindst i lyset af NATO-landenes løfte om at bruge mindst 2 % af BNP på forsvar, og i 2024 endda 3 % eller mere for flere medlemslande, herunder Danmark.

Forskellige typer af forsvarsudgifter

Det er afgørende at skelne mellem de forskellige underkategorier, da deres multiplikatoreffekt varierer betydeligt:

• Personel og løn – Direkte løn til soldater og civilt forsvarspersonale har typisk en høj multiplikator, fordi pengene hurtigt cirkulerer som privatforbrug i indenlandske husholdninger.
• Drift og vedligehold – Indkøb af brændstof, reservedele, mad og logistikydelser fra danske leverandører holder en stor del af pengene i landet.
• Materielindkøb – Anskaffelse af kampvogne, fly og missilsystemer fra udenlandske producenter har en lavere indenlandsk multiplikator på grund af stor importandel.
• Infrastruktur og bygninger – Etablering af kaserner, lagre og øvelsesterræn skaber langvarige jobs i bygge- og anlægssektoren, og multiplikatoren er typisk høj.
• Forskning og udvikling – Investeringer i forsvarsteknologi har spill-over-effekter til civile sektorer (eks. GPS, internet, droner), hvilket giver en langsigtet produktivitetsgevinst.

Oversigt: Multiplikatorestimater for forsvarsudgifter

Empirisk forskning fra bl.a. Det Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og nationale finansministerier har estimeret følgende intervaller:

Tallene viser tydeligt, at hvor pengene placeres, har stor betydning for, hvor meget vækst der reelt skabes i indenlandsk økonomi.

Hvordan forsvarsudgifter påvirker BNP

BNP består af fire hovedkomponenter: privatforbrug (C), private investeringer (I), offentligt forbrug og investeringer (G) samt nettoeksport (NX). Forsvarsudgifter indgår direkte i G-komponenten og bidrager dermed mekanisk til BNP i samme kronestørrelse, som de afholdes. Det er den såkaldte direkte effekt.

Direkte versus indirekte effekter

Den interessante diskussion handler dog om de indirekte effekter:

• Indkomsteffekten – Lønninger til militært og civilt personale samt indtægter til leverandører øger den disponible indkomst og dermed privatforbruget.
• Investeringseffekten – Når virksomheder ser stabil efterspørgsel fra forsvaret, øger de deres egne investeringer i produktionskapacitet.
• Crowding-out-effekten – I en økonomi tæt på fuld kapacitetsudnyttelse kan offentlige udgifter fortrænge private investeringer ved at presse renten op og kronen i vejret.
• Crowding-in-effekten – I lavkonjunktur kan offentlige udgifter omvendt trække private investeringer med sig op.

Konjunkturafhængighed

Et af de vigtigste resultater fra moderne makroøkonomisk forskning er, at multiplikatoren ikke er konstant. Den varierer markant med konjunkturen:

• I en lavkonjunktur med ledige ressourcer kan multiplikatoren overstige 1,5 og i nogle studier nå op til 2,5.
• I en højkonjunktur med fuld beskæftigelse falder multiplikatoren ofte under 1,0 – og i ekstreme tilfælde kan den nærme sig nul, hvis centralbanken modvirker stimulus med renteforhøjelser.

Den danske økonomi var i 2024-2026 præget af lav arbejdsløshed og kapacitetspres i flere sektorer, hvilket betyder, at den faktiske multiplikator for nye forsvarsudgifter i Danmark formentlig ligger i den lavere ende af de teoretiske estimater.

Jobeffekter af øgede forsvarsudgifter

Hvor mange jobs skaber 1 mia. kr. ekstra forsvarsudgifter? Spørgsmålet er centralt i den politiske debat, og svaret afhænger igen af, hvordan pengene bruges.

Direkte beskæftigelse

Forsvarsministeriets egne tal og analyser fra Kraka og Cepos viser, at:

• 1 mia. kr. til militære lønninger skaber ca. 1.500-1.800 direkte arbejdspladser.
• 1 mia. kr. til indenlandsk drift og vedligehold skaber ca. 800-1.200 jobs hos leverandører.
• 1 mia. kr. til materielindkøb fra udenlandske producenter skaber kun ca. 100-300 indenlandske jobs (primært i forbindelse med integration, vedligehold og dansk industrideltagelse).
• 1 mia. kr. til bygge- og anlægsprojekter skaber ca. 1.000-1.500 jobs i bygge- og håndværksbranchen.

Indirekte og inducerede jobs

Ud over de direkte jobs skabes der indirekte arbejdspladser hos underleverandører og inducerede jobs gennem de ansattes privatforbrug. Den såkaldte beskæftigelsesmultiplikator ligger typisk mellem 1,4 og 2,0, hvilket betyder, at hvert direkte skabt forsvarsjob trækker yderligere 0,4-1,0 jobs med sig i resten af økonomien.

Sektorfordeling af jobeffekten

De fleste indirekte jobs opstår i:

• Maskin- og metalindustri (produktion af komponenter)
• IT- og softwareudvikling (cybersikkerhed, kommando- og kontrolsystemer)
• Logistik og transport
• Bygge- og anlæg
• Detail og service (gennem forbrugsmultiplikatoren)

Den europæiske forsvarsindustri som vækstmotor

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 og det efterfølgende historiske skift i europæisk forsvarspolitik er forsvarsindustrien blevet en af de mest dynamiske sektorer på de europæiske aktiemarkeder. Tyske, franske og italienske producenter har oplevet ordrebøger, der er fyldt flere år frem, og kursudviklingen for de største spillere har været markant.

Et godt eksempel er den tyske koncern Rheinmetall, der producerer alt fra kampvognsammunition til luftforsvarssystemer. For investorer, der ønsker at vurdere det fremadrettede potentiale i selskabet i lyset af de øgede forsvarsbudgetter, kan en gennemgang af analytikernes rheinmetall kursmål give nyttig indsigt i, hvordan markedet vurderer kombinationen af ordrebog, marginer og politisk risiko.

For dansk økonomi er det relevant, fordi en stor del af de nye danske forsvarsindkøb netop foretages hos europæiske producenter. Selv om hovedparten af pengene dermed lækker ud af den indenlandske multiplikatorcyklus, opnår Danmark ofte modregningsaftaler (“offset”), hvor en del af leverancen produceres eller vedligeholdes af danske underleverandører.

Det danske perspektiv: Forsvarsforliget og BNP-effekten

Danmark har i flere på hinanden følgende forsvarsforlig forpligtet sig til markant stigende forsvarsudgifter. Med opjusteringen til mindst 2 % af BNP og senere mod 3 %, er der tale om et permanent løft i statens udgifter på flere titalliarder kroner årligt.

Statens egne beregninger

Finansministeriet anvender i sine egne regnemodeller (ADAM og DREAM) en relativt konservativ multiplikator for offentlige investeringer på 0,6-0,8 på kort sigt og 0,9-1,1 på mellemlangt sigt. For varekøb (især importeret materiel) anvendes en endnu lavere multiplikator på 0,2-0,4.

Finansiering og fortrængning

Det er væsentligt at huske, at multiplikatoreffekten afhænger af, hvordan udgifterne finansieres:

• Lånefinansiering – Giver fuld multiplikator på kort sigt, men kan presse renten og fortrænge private investeringer på længere sigt.
• Skattefinansiering – Reducerer den disponible indkomst hos husholdninger og virksomheder og giver derfor en lavere nettomultiplikator (den såkaldte “balanced budget multiplier” er typisk omkring 0,5-0,9).
• Omprioritering af eksisterende udgifter – Hvis pengene tages fra andre offentlige udgiftsområder med høj multiplikator (f.eks. uddannelse eller sundhed), kan den samlede BNP-effekt være nul eller negativ.

Risici og begrænsninger ved at bruge forsvar som vækstmotor

Selv om multiplikatoreffekten kan retfærdiggøre, at forsvarsudgifter også bidrager til vækst, er der vigtige forbehold:

• Opportunity cost – Forsvarsudgifter skaber typisk lavere produktivitetsforbedringer end investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur, der direkte styrker fremtidens produktionsevne.
• Inflationspres – Når økonomien er tæt på fuld kapacitet, øger ekstra forsvarsudgifter risikoen for inflation snarere end for vækst.
• Rentereaktion – Centralbanker kan hæve renten for at modvirke stimulus, hvilket reducerer multiplikatoren.
• Importafhængighed – Hvis Danmark køber mange våbensystemer i udlandet, eksporteres en stor del af multiplikatorgevinsten.
• Politisk risiko – Forsvarsbudgetter kan ændres med kort varsel, hvilket gør langsigtede investeringsbeslutninger usikre for leverandørerne.

Sammenligning med andre offentlige udgifter

For at sætte forsvarsmultiplikatoren i perspektiv viser nedenstående oversigt typiske multiplikatorestimater for forskellige offentlige udgiftskategorier:

Tabellen illustrerer, at forsvarsudgifter ligger i den lave ende sammenlignet med andre offentlige formål, men også at den endelige effekt afhænger stærkt af sammensætningen.

Konklusion

Multiplikatoreffekten er et nyttigt værktøj til at forstå, hvordan forsvarsudgifter virker i samfundsøkonomien. På kort sigt skaber stigende forsvarsudgifter både direkte og indirekte jobs samt et målbart løft i BNP. Den faktiske multiplikator afhænger imidlertid af, hvordan pengene fordeles mellem løn, drift, materiel og bygge, hvor pengene ender geografisk, samt hvilken konjunktursituation økonomien befinder sig i.

For Danmarks vedkommende, hvor en stor andel af materiellet importeres, og hvor økonomien i 2026 fortsat opererer tæt på fuld kapacitet, må man forvente en relativt moderat multiplikator. Det betyder ikke, at forsvarsudgifterne er økonomisk irrationelle – de tjener primært sikkerhedspolitiske formål – men de skal ikke betragtes som en effektiv vækstmotor i sig selv.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er en multiplikator i økonomi?

En multiplikator er et tal, der angiver, hvor meget BNP stiger som følge af en initial ændring i de samlede udgifter. En multiplikator på 1,5 betyder, at 1 krones offentlig udgift øger BNP med 1,50 kr. Multiplikatoren kan både være over og under 1 afhængigt af, hvor stor en del af pengene der lækker ud af det indenlandske økonomiske kredsløb.

Hvorfor er multiplikatoren lavere for forsvarsudgifter end for infrastruktur?

Forsvarsudgifter har typisk en lavere multiplikator, fordi en stor del af de største poster – militært materiel – ofte importeres fra udenlandske producenter. Det betyder, at en betydelig andel af pengene forlader den indenlandske økonomi med det samme. Infrastrukturinvesteringer som veje, broer og baner udføres derimod overvejende af indenlandske entreprenører med dansk arbejdskraft.

Hvor mange jobs skaber 1 mia. kr. ekstra forsvarsudgifter i Danmark?

Det afhænger af, hvordan pengene bruges. Til lønninger og indenlandsk drift skabes typisk 1.000-1.800 direkte jobs pr. milliard kroner. Inkluderer man indirekte og inducerede jobs gennem multiplikatoreffekten, kan tallet stige til 1.500-3.000. For importeret materiel falder tallet til ca. 100-500 jobs pr. milliard.

Hvordan påvirker en højkonjunktur multiplikatoreffekten?

I en højkonjunktur med fuld beskæftigelse og kapacitetspres er multiplikatoreffekten markant lavere – ofte under 1,0. Det skyldes, at ekstra offentlig efterspørgsel primært presser priser og lønninger op snarere end produktionen. Centralbanken vil typisk hæve renten for at modvirke inflation, hvilket yderligere reducerer multiplikatoren via lavere private investeringer.

Er forsvarsudgifter en god måde at stimulere økonomien på?

Rent økonomisk er forsvarsudgifter en relativt ineffektiv stimulansform sammenlignet med investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, fordi multiplikatoren er lavere, og fordi forsvarsudgifter ikke i samme grad styrker den langsigtede produktivitet. Forsvarsudgifter besluttes dog primært ud fra sikkerhedspolitiske hensyn, ikke som finanspolitisk stimulans, og de økonomiske bivirkninger – jobs og BNP-vækst – er en sekundær effekt.