Regler for bitcoins og skat

Hvis du som privatperson køber og sælger bitcoins, er det en god idé at kende til reglerne for betaling af skat. På Skats hjemmeside skal du som hovedregel oplyse, hvad du tjener og taber på salg af bitcoins.

I denne artikel, som er skrevet i samarbejde med LaptopWorld.dk, kan du læse mere om bitcoins og skat.

Skal bitcoins indberettes til skat?

Hvis du køber kryptovaluta og har til hensigt at tjene på det, anses det for spekulation. Når kryptovaluta anses for spekulation, skal du indberette fortjeneste og tab i skat.         

Hvis der er tvivl om, hvorvidt dit køb af kryptovaluta anses som spekulation, kan Skat vurdere dit køb. Her kan Skat blandt andet vurdere, om det er muligt at sælge dine bitcoins med fortjeneste, og hvad hensigten med købet er.

Indberetning til Skat

Når du skal indberette til Skat, skal du beregne, om du har fået fortjeneste eller tab på de solgte bitcoins. Dette beregner du ved at finde forskellen mellem købs- og salgsprisen. Det er vigtigt, at du beregner hver handel for sig. Det betyder altså, at du som udgangspunkt ikke må modregne tabet i fortjenesten.

Når du har beregnet dine fortjenester og tab, skal de indberettes i årsopgørelsen i Skat. Dette gør du ved at skrive fortjenesten ind i rubrik 20, mens tab skal skrives ind i rubrik 58. Tab og fortjeneste skal altså skrives ind i hver deres rubrik.