Har du styr på fradraget for terrassedøre?

Skal du have udskiftet enten ruder, hele vinduer eller større elementer som terrassedøre, så er det naturligvis vigtigt, at du har styr på fradraget for at få det gjort. Noget, som kan synes som en lille og ubetydelig ting, kan have stor betydning for din virksomheds økonomi – særligt på den lange bane. Men hvad er overhovedet værd at vide om det fradrag, og hvordan skal du bære dig ad med det? Det får du svar på i denne lille guide til fradrag med særligt fokus på terrassedøre.

Hvorfor overhovedet skifte terrassedøren?

Først og fremmest er det nok vigtigt at slå fast, hvorfor du overhovedet skal overveje indgrebet, inden vi dykker længere ned i, hvad du kan spare på det. Grundlæggende er økonomien, ligesom med fradraget, den største faktor i udskiftningen og er – igen – noget, som kan have stor betydning for din virksomheds budget på den længere bane. Mange bække små bliver til en stor å, og det gælder i den grad også for de små udgifter som husleje og varmeregningen.

Netop sidstnævnte er den primære faktor at overveje, når terrassedøren skal udskiftes. Det er ikke bare miljøvenligt at få en dør i bedre kvalitet, det giver også en mindre varmeregning og et bedre indeklima. Du får mindre træk og bedre isolering ved at skifte til noget nyt. Som en ekstra bonus er mange nyere terrassedøre endda også tyverisikrede.

Hvad indebærer fradraget?

Du har formentlig ikke den snilde, det kræver at udskifte en terrassedør selv. Heldigvis kan du, som nævnt, få en stor del af håndværkerregningen trukket fra som et fradrag, men der er naturligvis nogle ting, du skal holde styr på.

En af de ting er, hvad fradraget ikke indebærer. Her er der særligt tre områder, du skal være opmærksom på. Først og fremmest indebærer fradraget ikke reparationer. Det indebærer heller ikke, hvis du skal have lavet et helt nyt hul til en terrassedør, og så indebærer det ikke, hvis du får lavet et vindueshul om til et dørhul eller omvendt.

Det, fradraget derimod indebærer, er energirenovering, eller som det officielt hedder: grøn istandsættelse. Du kan dermed primært bruge de ovennævnte fordele ved at få udskiftet din terrassedør i forhold til miljøet, som heldigvis er blevet særdeles opprioriteret i de seneste års finanslove.

I denne proces er det naturligvis vigtigt, at du får indberettet det betalte beløb til Skat. Det behøver dog ikke at være med det samme, men inden for det gældende kvartal. Du kan altså roligt betale leverandøren eller håndværkeren med det samme, men vente en smule med at indberette beløbet. Bare husk at gemme kvitteringen.

Vælg den rette leverandør

Når du køber terrassedør, er det selvfølgelig også vigtigt for din virksomheds økonomi, at du får den bedste aftale i hus. Sørg derfor for at klikke dig ind på forskellige webshops for at se, hvor du finder de bedste muligheder i terrassedøre i forhold til både design, kvalitet og naturligvis pris. Det kan betyde alverden for din virksomhed i den sidste ende.