Investeringer kan være rigtig mange ting og det kan godt være svært helt at gennemskue, hvad det er og hvordan du kommer i gang. Men hvis du af og til har tænkt, at det kunne være spændende at prøve og investere nogle af dine penge, så skal du læse med her. Her kommer vi nemlig til at gennemgå de mest almindelige spørgsmål, som man som ny investor kan sidde med, og vi dækker, hvordan du kommer i gang med at investere.
Start fornuftigt
Hvor skal man starte, hvis man gerne vil investere nogle af sine penge – og hvad skal man overhovedet investere i?
Det er blevet overraskende nemt at investere og at få hjælp til at komme i gang. Man kan selvfølgelig klare det hele selv gennem diverse platforme, men man kan også spørge en investeringsrådgiver til råds, investere gennem banken eller gennem en investeringsapp. Du behøver ikke have en stor sum penge, når du først begynder at investere, men det er en god idé at lave en risikovurdering. Det betyder, at du sætter dig ned og laver et overblik over, hvor mange penge, du har til rådighed og hvor mange penge, du har råd til at tabe. Det er nemlig en gylden regel i investeringsverden, at man aldrig skal investere mere, end man har råd til at tabe, hvis uheldet skulle være ude. Selvom du ikke behøver have en masse penge for at starte, så skal du dog have en stor portion tålmodighed, for du skal være indstillet på, at du ikke kommer til at se det store overskud lige med det samme.
Dine investeringsmuligheder
Nu, hvor vi har dækket det mest basale, så er det tid til at tænke over, hvilken niche, du gerne vil investere i. Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til investeringer, og nedenfor vil vi dække et par af dem. Men bare lige for at give dig en idé om, hvilken bredde der er af valgmuligheder, så er det for eksempel muligt at investere i kryptovaluta, forskellige former for kunst, vintage vin, værdipapirer, investeringer i ejendomme og selvfølgelig aktier i nær alle former for nicher inklusive online spilleplatforme som for eksempel PokerStars Casino og mange andre.
Der er dermed sagt rigtig mange muligheder for at investere dine penge og det handler om at finde den mulighed, der er bedst for dig. Aktier giver ofte det højeste forventede afkast, men kommer også med den højeste risiko, hvorimod obligationer giver et lavere forventet afkast, men risikoen er mindre. Vælger du aktier, skal du også se på din tidshorisont. Jo længere tid du har til at lade investeringerne arbejde, jo mindre er din risiko for tab, fordi dine aktier vil være mindre afhængige af udsving på aktiemarkedet.
Spred dine investeringer ud på flere forskellige aktier eller værdipapirer og væbn dig med tålmodighed. Det kommer til at tage tid og du skal ikke forvente hurtige resultater.
Kom sikkert fra start
Der er mange måder at investere på og du kan som sagt selv stå for det hele eller opsøge en investeringsrådgiver. Her har du også muligheder i forhold til at gøre det gennem en uafhængig rådgiver eller gennem din bank. Vælger du at gøre det gennem din bank, så kan I sammen finde en investeringsløsning, der passer lige til dig. Det er ofte en god løsning, hvis du er ny i investeringsverden, fordi du får hjælp fra eksperter, der ved, hvordan de skal sammensætte din portfolie og sprede dine penge ud. Det er dog også helt muligt at gøre det selv og hvis det er det, du ønsker, så kan det også være en fordel at gøre det gennem bankens portaler. Der er en høj grad af sikkerhed og får du brug for hjælp, så kan du altid henvende dig til banken. Uanset hvad du vælger, så håber vi, at du her her fået nogle gode råd og løsninger til at komme i gang med at investere.
Og husk at du ikke behøver sænke hele din opsparing i den første og bedste mulighed, du falder for. Spred dine penge ud på forskellige aktier og værdipapirer og muligheder, alliér dig med forskellige eksperter og væbn dig med tålmodighed. Du skal nok nå i mål, hvis du tager små skridt ad gangen og investerer fornuftigt.