Når man flytter hjemmefra, er der mange ting at tage stilling til: Hvor tit skal man egentlig vaske sengetøj? Kan man spise pasta med ketchup tre dage i træk? Og vigtigst af alt – hvordan får man sin økonomi til at hænge sammen?
En af de vigtigste ting at forstå i dit nye voksenliv er begrebet rådighedsbeløb. Det lyder måske lidt kedeligt, men det viser dig, om du har råd til takeaway fredag aften, eller om du skal nøjes med havregryn igen.
Så hvad er et rådighedsbeløb, hvordan beregner du det, og hvorfor er det så vigtigt at kende sit eget?
Indhold
Hvad er et rådighedsbeløb?
Det mest naturlige er at starte med spørgsmålet, “hvad er et rådighedsbeløb egentlig?”
Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage hver måned, når alle de faste regninger og nødvendige udgifter er betalt. Det er med andre ord de penge, du har til at leve for – mad, transport, tøj, streamingtjenester, fornøjelser og alt det løse.
Man kan sige, at dit rådighedsbeløb er det beløb, der bestemmer, hvordan dit liv føles økonomisk. Hvis det er lavt, føles det hele lidt stramt. Hvis det er højt, har du mere frihed til at gøre, hvad du har lyst til.
Det er ikke kun dig selv, der kigger på rådighedsbeløbet. Banker og kreditinstitutter bruger det også, når de vurderer, om du har råd til at låne penge, hvis du en dag ønsker at købe bolig.
Beregning af rådighedsbeløb
Start med at finde ud af, hvad din samlede indkomst er. Det kan være løn, SU, boligstøtte, børnepenge eller andet. Læg det hele sammen og træk så dine faste udgifter fra.
Faste udgifter er ting som:
- Husleje
- El, vand og varme
- Internet og mobilabonnement
- Transport (f.eks. rejsekort eller biludgifter)
- Abonnementer
- Forsikringer
- A-kasse og fagforening
- Investeringer
Når de faste udgifter er trukket fra din indkomst, står du tilbage med det beløb, du har til rådighed, altså dit rådighedsbeløb.
Et eksempel kunne være, at du har en indkomst (SU og løn) på 10.000 kr. og faste udgifter på i alt 6.000 kr. Det betyder, at du har et rådighedsbeløb på 4.000 kr. til mad, fornøjelser, tøj og opsparing. De ryger desværre hurtigere, end man tror, for der skal jo mad på bordet.
Faste udgifter og uforudsete udgifter
Det er nemt nok at regne faste udgifter ud, men hvad med de uforudsete udgifter? Ting som tandlægeregninger, cykelreparationer, skader på bilen og uventede gebyrer. Det er alt sammen uforudsete udgifter, og dem skal der også være plads til i rådighedsbeløbet.
Derfor er det en god idé ikke at bruge hele dit rådighedsbeløb hver måned. Læg lidt til side til de gange, hvor livet siger: “Værsgo, her er en ekstra regning til samlingen.”
Et sundt rådighedsbeløb er altså ikke bare noget, du kan bruge, indtil kassen er tom. Det er også noget, du skal kunne tage fra, når der sker uforudsete ting.
Hvor stort bør det være?
Når du stiller dig selv spørgsmålet, “hvad er et rådighedsbeløb?”, er det naturligt samtidig at tænke over, hvor stort det egentlig skal være.
Svaret afhænger af, hvor du bor, hvor mange I er i husstanden, og hvilken livsstil du har. Som tommelfingerregel anbefaler banker og økonomiske rådgivere, at en voksen som minimum har et rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kr., mens par uden børn ca. bør have 8.500-10.000 kr. tilsammen. Familier med børn har brug for mere, typisk 2.500-3.000 kr. ekstra pr. barn.
Men igen kommer det helt an på dine behov og vaner. Hvis du lever billigt og er vant til at klare dig for lidt, kan du måske få det til at fungere med mindre. Det vigtigste er, at du kender dit eget rådighedsbeløb og ikke kun håber, at der er penge nok sidst på måneden.
Personlige budgetter og forbrug
Ved at lægge et budget og følge det, kan du se, hvad dine penge bruges på og justere budgettet, hvis der er noget, der ikke stemmer. Det hjælper dig med at få styr på dit rådighedsbeløb og giver dig mulighed for at planlægge dit forbrug, i stedet for bare at overleve til næste lønningsdag.
Der findes masser af apps og skabeloner, som kan hjælpe dig med at holde styr på det. Find én, der fungerer for dig, og gør det til en vane at tjekke den hver måned.
Købe bolig og rådighedsbeløb
Hvis du på et tidspunkt drømmer om at købe bolig, bliver dit rådighedsbeløb pludselig noget, banken går meget op i.
Når du søger om boliglån, vurderer banken, om du har penge nok til at klare både afdrag, renter og almindelige leveomkostninger. Det gør de ved at kigge på dit rådighedsbeløb.
Har du for lidt tilbage hver måned, kan det være svært at få lov til at låne. Derfor er det en god idé at vise, at du har styr på din økonomi og kan leve fornuftigt allerede nu.
Det handler ikke kun om, hvad du har, men også om, hvordan du bruger det, du har.
Økonomisk frihed og opsparing
Når du først ved, hvad dit rådighedsbeløb er, kan du begynde at arbejde med din økonomiske frihed. Det betyder ikke nødvendigvis at blive rig, men at kunne tage beslutninger uden at økonomien spænder ben.
Det kan f.eks være at kunne tage på ferie uden at låne penge, at kunne sige ja til en spontan koncertbillet, eller at kunne skifte karriere uden at panikke over økonomien.
Det hele begynder med at kende dit rådighedsbeløb og bruge det fornuftigt. Lav en lille opsparing, også selvom det kun er 200 kr. om måneden – det gør en forskel over tid.
Konklusion
Så hvad er et rådighedsbeløb? Det er det beløb, du har tilbage, når alt det nødvendige er betalt. Det er et billede af din økonomiske frihed og dine muligheder.
Uanset om du er studerende, ny i job eller bare prøver at få styr på det der voksenliv, så er det vigtigt at vide, hvad du har at gøre godt med. Et godt rådighedsbeløb gør livet lettere, beslutningerne nemmere og opsparingen mulig.
Brug lidt tid på at få overblik. Lav et budget. Følg med. Juster. Dit fremtidige jeg vil takke dig.