Dansk moms

Overstiger din omsætning 50.000 kroner om året, skal din virksomhed momsregistreres. Det vil sige, at så snart du regner med at overstige de 50.000 kroner i omsætning, skal du lade dig momsregistrere. Dette kan gøres over internettet. Så længe du har en omsætning på under 50.000 kroner, behøver du ikke momsregistreres, og du kan sælge dine varer/ydelser uden at skulle tænke på moms.

Hvis du er momsregistreret, skal du operere med indgående moms (købsmoms) og udgående moms (salgsmoms). Der skal føres et momsregnskab over disse evt i et regnskabsprogram. Dette skal indberettes til SKAT, hvilket kan ske kvartalsvis, halvårligt eller årligt alt afhængigt af virksomhedens omsætning.

Momssatsen i Danmark er 25 % og har været det siden 1992. Det vil med andre ord sige, at hvis du sælger en vare til 1.000 kroner, så er prisen eksklusiv moms stadigvæk 1.000 kroner. Kundens pris vil så være 1.250 kroner, da der tillægges 25% i moms (1.000 kroner * 1,25). De ekstra 250 kroner skal indbetales til SKAT inden for de ovennævnte frister, og hvis dette ikke overholdes, kan det afstedkomme en bøde. Hvis du omvendt køber en vare/ydelse af en leverandør, er der jo også moms herpå. Det er indgående moms for din virksomhed og kan trækkes fra i momsregnskabet. Hvis du køber en vare/ydelse til 500 kroner, vil din købsmoms være 100 kroner (500 kroner * 0,2).

Momsregistrering

Det er meget nemt at blive momsregistreret i Danmark. Du skal bare finde momsregistrerings blanketten (her), udfylde den og sende den ind til dit nærmeste skattekontor. Omsætter du for under 50.000kr kan du vælge at blive momsregistreret, men det er ikke lovpligtigt.

Omsætter du for over 50.000kr skal du momsregistreres, da du har nået en beløbs grænse der kræver at du bliver registreret som momspligtig virksomhedsdrivende.

Det tager ca. 14 dage før du får dit SE nummer. Efterfølgende skal du betale moms 2-4 gange om året, alt efter hvilken aftale du har lavet med Skat. Du kan udfylde dine momsoplysninger via skats udemærkede tastselv system. Når du er momsregistreret, skal du aflevere din udvidede selvangivelse, istedet for den gamle selvangivelse. Fristen for indsendelse af din udvidede selvangivelse er 1 juli.

Du vil i nogle tilfælde få fremsendt girokort til indbetaling af B skat. Du kan ringe til skat og angive dit forventede overskud til 0kr, så slipper du for at betale forskudsskatten. Har du så et overskud, kommer skattesmækket så året efter. Det er meget vigtigt at du får lagt penge til side til moms og skat.

Længe til næste børnepenge udbetaling?